Hvordan dinosaurerne lærte at gå: Fossil fodaftryk afslører udviklingen af gangarten

Jan Bartek – AncientPages.com –fossile

Forskningen fokuserer på nylig gennemgåede og nyt definerede archosauriform-fodaftryk, der er udgravet fra GEOPARC Bletterbach UNESCO Verdensarvsområde i Dolomitterne i Italien. Archosauriformer, som er de evolutionære forfædre til både dinosaurer og nutidige krokodiller, efterlod disse aftryk. Tidligere klassificerede forskere disse sporveje som tidlig-triasiske fodaftryk som fx Protochirotherium og antog, at dyrene allerede havde en opret, sølveformet holdning.

Derudover afdækkede holdet, ved at sammenligne aftrykkenes morfologi med eksempler bevaret ved La Sapienza-Universitetet i Rom og Naturmuseum Südtirol i Bozen, at fodaftrykkene tilhører en markant ny sporfossilart: Pachychirotherium gardenaensis (“den tykkehåndede chirotherid fra Gardena”).

Fysiske målinger og arm-fod-forhold tyder på, at aftrykkene kan være tilhørt Erythrosuchidae eller lignende tungtlimede archosauriformer.

Pachychirotherium gardenaensis igen. et isp. nov. på grundlag af typemateriale. A–D, UR 75/2, holotyp, højre pes–manus-par, konveks hyporelief: A, skråt belyst fotografi ovenfra; B, skråt belyst fotografi fra højre; C, falsk farve dybdekort; D, fortolkende tegning. E–H, UR-NN 5, paratyp, venstre pes–manus-par, konveks hyporelief: E, skråt belyst fotografi ovenfra; F, skråt belyst fotografi fra højre; G, falsk farve dybdekort; H, fortolkende tegning. Alle skalamarkeringer repræsenterer 5 cm. Kilde: Paleontology (2026). DOI: 10.1111/pala.70089

Forskere har kortlagt spor efter, som strækker sig fra det senperm til det mellemtriás, og har dermed vist en gradvis, flertrins frem for en pludselig fysisk omvæltning. De gamle forfædre havde i det senperm en klassisk, bred holdning, som langsomt ændrede sig og i det mellemtriás fik en fuldt opret stilling. Mens deres kroppe tilpassede sig, forlængede de midterste tæer sig for at understøtte et hurtigere og mere løbervenligt gangbild; dyrene begyndte ikke at gå på deres flade fødder, men udelukkende på tærne.

For det andet førte den systematiske mindskelse af hænderne til en ændring i vægtfordelingen og lagde det biologiske grundlag for, at de efterfølgende dinosaurer kunne gå effektivt på to ben.
Som Dr. Marchetti har påpeget, giver fossile fodaftryk værdifulde biologiske indsigter, når skeletrester er sjældne, og de udgør et direkte, levende vidne om præhistorisk bevægelse.

Forskningen blev publiceret i Palaeontology-tidsskriftet.